Hvad sker der egentlig med en kaution, når hovedmanden går konkurs? Og hvilke forskelle gør det, om der er tale om en begrænset eller fuldstændig kaution? For mange virksomhedsejere og ledere er kaution en velkendt – og ofte nødvendig – del af finansieringsbilledet. Men konsekvenserne af at stille kaution, og især hvordan man som kautionist står i et konkursscenarie, er mindre gennemskuelige.
Denne artikel giver et overblik over de centrale kautionsformer og belyser de juridiske rammer, der gælder for kautionistens stilling, når hovedmanden går konkurs. Artiklen giver dig klarhed over, hvordan reglerne er skruet sammen – og hvorfor de er vigtige at kende.
De juridiske rammer for kaution, garantistillelse og solidarisk hæftelse er i Danmark ikke reguleret ved lov, men er baseret på parternes aftale og juridiske – såkaldt obligationsretlige – grundprincipper. Konkursloven regulerer dog retsvirkningerne af kautionsstillelse i tilfælde af konkurs.
Inden for kaution bruges følgende terminologi:
Hovedmand: Debitor/skyldner på den kautionssikrede gæld,, og den som kreditor almindeligvis skal rette sit krav mod.
Kautionisten: Den person, der kautionerer for hovedmandens fordring. I eksempel 1 er C således kautionisten.
Kreditor / fordringshaver: Den som hovedmanden er betalingspligtig overfor. Det vil sige den, som hovedmanden har indgået en aftale med. I eksempel 1 er det således banken B, der er kreditor.
Hvad er kaution?
Kaution er en måde at stille sikkerhed for et gældsforhold. Sikkerheden består i, at kreditor får sikkerhed for sit tilgodehavende hos en skyldner ved, at kautionisten garanterer betaling til kreditor sammen med skyldneren, eller hvis skyldneren ikke kan betale.
Kreditor har herved mulighed for at få indfriet sit tilgodehavende hos både skyldneren og kautionisten, der hæfter solidarisk over for kreditor.
Kaution er et almindeligt anvendt sikkerhedsinstrument, når bl.a. pengeinstitutter yder kredit. Typisk anmodes ejerlederen om at kautionere personligt for sit selskabs forpligtelser, eventuelt sammen med moderselskabet.
Hvis kautionen aktualiseres, og kautionisten indfrier den kautionssikrede fordring, har kautionisten som udgangspunkt ret til at kræve tilbagebetaling af indfrielsesbeløbet fra den oprindelige skyldner.
EKSEMPEL 1:
A (hovedmanden) optager et lån i banken B (kreditor), og C (kautionist) kautionerer for lånet. A og C hæfter således solidarisk overfor B. Udgangspunktet er her, at B skal søge sig fyldestgjort ved A. Viser det sig imidlertid, at A ikke kan eller vil betale i henhold til låneaftalen, har kautionen den retsvirkning, at B kan rette sit krav mod kautionisten, C. De nærmere vilkår for B’s krav mod C afhænger nærmere af, hvilken kautionsform, C har påtaget sig. Kautionisten, C, vil herefter kunne rette et regreskrav mod hovedmanden, B.
Kautionsformerne
Der findes en række forskellige kautionsformer. Fælles for disse er, at det er vilkårene i selve kautionserklæringen, som definerer, hvilken kautionsform, der er tale om. For overblikkets skyld inddeles kautionsformerne i denne artikel alene i begrænset og fuldstændig kaution.
Begrænset kaution
En begrænset kaution foreligger, hvis det beløb, kautionisten hæfter for, er begrænset. Kautionen kan være beløbsbegrænset, samt forholdsmæssigt eller procentuelt begrænset. Kautionen kan også være begrænset til kreditors endelige tab, således at kreditor skal søge sit krav mod hovedmanden inddrevet og endeligt konstateret, før kreditor kan rette sit krav mod kautionisten.
Fuldstændig kaution
Den fuldstændige kaution omfatter, som navnet antyder, fordringens fulde beløb. Beløbet, som kautionisten kautionerer for, svarer med andre ord til den fulde kautionssikrede fordring, herunder sædvanlige renter og omkostninger m.v. i henhold til vilkårene for hovedfordringen. Herunder falder eksempelvis den almindeligste anvendte kautionsform, selvskyldnerkautionen, som kreditor kan kræve indfriet hos kautionisten, samtidig med, at hovedfordringen kan kræves indfriet hos hovedmanden.
Hovedmandens konkurs
Det gælder som udgangspunkt, at kautionistens forpligtelser ikke ændres som følge af hovedmandens konkurs. Kautionisten hæfter derfor stadig for sin kautionsforpligtelse overfor kreditor. Kautionen er jo typisk stiftet med henblik på at sikre kreditor i tilfælde, hvor hovedmanden måtte gå konkurs.
Har hovedmanden indfriet sin fordring inden konkursen, men bliver indfrielsen omstødt af hovedmandens konkursbo, genopstår fordringen og dermed også kautionsforpligtelsen som udgangspunkt
Hvis kautionisten er blevet frigjort som følge af en omstødelig disposition over for hovedmanden, kan hovedmandens konkursbo rette krav om betaling af kautionsfordringen hos kautionisten, såfremt kautionisten kendte til de omstændigheder, som omstødelsen er foretaget på baggrund af. Er kautionisten nærtstående til hovedmanden, kan konkursboet rette krav, uanset om kautionisten var i god tro.
Dividenderetten i konkursboet
Hovedreglen for dividenderet ved solidarisk hæftelse findes i konkurslovens §§ 47-51. Konkurslovens § 47 fastlægger i stk. 1, at kreditor uagtet afdrag fra kautionisten kan anmelde sit fulde krav i hovedmandens konkursbo. Sagt med andre ord er udgangspunktet, at kreditor i tilfælde af hovedmandens konkurs har fuld dividenderet.
Kautionisten har først ret til dividende af sin regresfordring mod hovedmanden, når kreditor er fuldt indfriet, enten via dividende fra hovedmandens konkursbo eller via betaling fra kautionisten. Er der flere kautionister, fordeles dividende fra regresfordringen mellem disse.
Herefter er det op til kautionisterne at opgøre deres interne mellemværender og regreskrav i henhold til reglerne herom, som imidlertid ikke beskrives nærmere i denne artikel.
EKSEMPEL 2:
Kreditor har ydet et lån til hovedmanden på 200.000 kr., og kautionisten har afdraget 100.000 kr. på hovedmandens fordring inden konkursen
Både kautionisten og kreditor anmelder herefter deres krav i konkursboet. Dividenden beregnes herefter ud fra den oprindelige fordring på 200.000 kr., det vil sige kreditors krav. Dividenden beregnes således efter kreditors krav og anvendes først til at dække kreditors krav fuldt ud og dernæst kautionistens regreskrav.
Eksempel 2 og hovedreglen i KL § 47, stk. 1 harmonerer med det insolvensretlige princip om, at en fordring ikke må belaste fallentens konkurs flere gange. Reglen i KL § 47, stk. 1 medfører ikke, at kautionisten mister adgangen til at anmelde sit krav i konkursboet, men betyder udelukkende, at kautionistens regreskravmå vige for kreditors dividenderet, jf. KL § 47, stk. 1, nr. 1.
Har kautionisten indfriet kreditors fulde krav, har kautionisten fuld dividenderet, jf. KL § 99, idet kautionisten anses for at indtræde i kreditors dividenderet.
Kaution er et effektivt og ofte nødvendigt værktøj i erhvervslivets kreditgivning, men det er også forbundet med væsentlige retsvirkninger – særligt når hovedmanden går konkurs. Uanset om der er tale om en begrænset eller fuldstændig kaution, bør både långivere og kautionister kende de regler, der regulerer deres indbyrdes forhold og ikke mindst betydningen af konkurs.
Hos CLEMENS har vi solid erfaring med at navigere i krydsfeltet mellem kautionsret og konkursret. Vores eksperter bistår løbende klienter med at skabe overblik over deres retsstilling og håndtere de udfordringer, der opstår, når økonomiske forpligtelser aktualiseres. Har du spørgsmål eller ønsker sparring om konkrete forhold, er du velkommen til at kontakte os.
Kontakt os her
